Nørskovs historie

Stor Nørskov (Nørskov Hovedgård) i 1920'erne, hvor den lå forfalden hen. Ingen ville bo der på grund af et selvmord, og det gamle stuehus henlå med så godt som hele det oprindelige bohave og udstyr. To bilæggerovne fra Frederik IV's tid, alkover malet i en smuk dybgrøn farve, gammel fajance, bøger og biblen opslået på bordet. De gamle bygninger er siden nedrevet og den hedder nu Thinggården. (Acton Friis og Anders Thing)

I sommeren 1992 stod jeg med min kone og datter midt i en meget lille bebyggelse på Jegindø. Hvad i alverden gjorde en københavnerfamilie dog her - jo, min kone hedder Bente Nørskov Jensen. På det tidspunkt vidste vi ikke, at hendes slægt havde hørt til i Nørskov siden 1600-tallet.

Min kones tipoldefar Jens Chr. Jensen var en ældre bror til Lars Chr. Jensen, der er oldefar til Nørskovgårds nuværende ejer Jens Nørskov Madsen. Lars Chr. Jensen havde arvet gården fra sin far Jens Pedersen, som var søn af gårdens første selvejerbonde Peder Nielsen Brun. Det er slægten, der er omtalt i Peder Madsens bog "80 år på Jegindø".

Peder Nielsen Brun var i 1765 blevet gift med Anne Christensdatter, og hendes oldefar Christen Olufsen var fæsterbonde i Stor Nørskov fra omkring 1670. Han er tip6-oldefar til Anders Thing fra den nuværende Thinggård i Nørskov.

Efter næsten 330 år er gårdene stadig i slægtens besiddelse, og selv om det er gennem kvindelinier, fandt jeg det så interessant, at jeg begyndte forarbejdet med udredning af slægtsskaber og fæsteovertagelser.

Jeg har koncentreret mig om perioden fra de ældst kendte kilder og op til tiden o. udskiftningen. Arbejdet udvikler sig løbende, og har bredt sig til de fleste gårde på øen, samt til mange andre sogne. Materialet, som bl.a. indeholder talrige tavler og oversigtsskemaer vil senere blive afleveret til lokalarkivet.

Fra Erik Knorborg på Jegindø og Cora Christoffersen i Odby har jeg modtaget hjælp, der har afhjulpet mit manglende lokalkendskab, således at jeg nu kan fortælle historien om, hvordan 6 fæster i 1600-tallets Nørskov med tiden blev til 3 selvejergårde.

Nørskov

I slutningen af 1600-tallet bestod Nørskov af to fæstegårde kaldet Lille-og Stor Nørskov, som var delt i flere fæster. Gårdene lå samlet på den nordlige del af Jegindø, med den tilliggende jord omkring. De blev ikke udflyttet ved udskiftningen, og bortset fra mindre ændringer i bygningernes placering, så ligger de der den dag i dag.

Mod øst ligger matr.nr. 22 ("Mads Isagers gård"), vest herfor Thinggården ("Nørskov Hovedgård") matr.nr. 23, og længst mod vest Nørskovgård matr.nr. 24. På Jegindø anser man i dag Nørskovgård for Lille Nørskov og Thinggården for Stor Nørskov. Kildernes oplysninger tyder dog på, at matr.nr. 22 i virkeligheden er en del af det oprindelige Lille Nørskov, som derfor må have ligget længst mod øst. Dette støttes efter min opfattelse af opgørelsesmetoden i matriklerne, hvor man går fra Ibsted i vest til Stor Nørskov, så Lille Nørskov, og derefter til Bøl længst mod øst.

Lille Nørskov var i 1662 og 64 en gård af hartkorn 5 td. og 3 skp. Dette blev i 1688 nedsat til 4 td. og 3 skp. Gården var delt i to fæster, men i 1728 var Lille Nørskov kun en gård med et fæste af hartkorn 2 td. og 3 skp. Dette fæste kan efter min opfattelse klart følges i kilderne fra 1662 til nutidens matr.nr. 22.

Det andet fæste må være tillagt en anden gård, sandsynligvis Stor Nørskov, hvor en fæstebonde i 1688 også havde et fæste i Lille Nørskov.

Stor Nørskov var i 1662 og 64 en gård af hartkorn 9 td. og 3 skp. Dette blev i 1688 nedsat til 5 td. og 5 skp. delt på fire fæster. Fra o. 1700 var Stor Nørskov en gård, hvor fæstet var delt i to lige store halvdele. På nogle tidspunkter var halvdelene igen opdelt i halvparter.

Af fæstebønderne i Nørskov var halvdelen forarmede i 1662. Hvad det skyldes kan ikke fastslås. På resten af Jegindø var der ikke ret mange andre forarmede, og der var ingen øde gårde. Det kan derfor næppe tilskrives forholdene efter svenskekrigene, som det må have være tilfældet i f.eks. Ø. Assels, hvor der var en del forarmede bønder, og flere øde gårde. Hartkornet i Nørskov blev nedsat i 1688, så måske har jorden været mindre god. Det kan også simpelthen skyldes, at de forarmede fæstebønder i Nørskov var gamle. Op gennem tiden ser børnedødeligheden i Nørskov ikke ud til at være så stor, som på mange af de andre gårde på øen. Nogle familier i Nørskov havde forbindelser til personer, der i samtiden måtte anses for bedre stillede, og flere kunne skrive. Det tyder ikke på ringere levevilkår end samfundet i øvrigt, men ellers er det vanskeligt, at sige noget konkret om levevilkårene.

Jeg vil nu forsøge, at følge de enkelte fæster og fæstebønder i Lille Nørskov og de to halvdele af Stor Nørskov op gennem tiden til de første ejere af hovedparcellerne ved udskiftningen matr.nr. 22, 23 og 24, som fik tillagt lige stort hartkorn på 3 td. og 5 skp.

For de tidligste personer må en del nødvendigvis bygge på en vurdering af de sparsomme kilder, og det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvem der overtog de enkelte fæster.

Efterhånden bliver sikkerheden større, og fra matriklen 1688 er historien dokumenteret med rimelig sikkerhed ved støtte fra kirkebøger, skifter, fæsteprotokol og realregister. Af pladshensyn har jeg forsøgt at begrænse historien til hovedlinierne og de mest interessante detaljer, hvorfor mange sammenhænge til andre gårde og sogne er udeladt.

Lille Nørskov

De ældste kilder er matriklerne 1662 og 64, hvor Søren Lauritsen og Niels Christensen står som fæstere. Matriklen 1688 nævner Christen Olufsen og Jørgen Nielsen som fæstere.

Søren Lauritsen o. 1607-85 var forarmet, og før eller ved hans død må Christen Olufsen have overtaget dette fæste. Han havde i forvejen fra o. 1670 et fæste i Stor Nørskov. Tilsammen må de to fæster udgøre den del af Stor Nørskov hans efterslægt siden havde. Lille Nørskov består herefter kun af et fæste tilhørende personerne i matr.nr. 22.

matr.nr. 22

Dette fæste kan følges i kilderne fra 1662 til nutidens matr.nr. 22, og jeg har med kursivskrift indsat nogle af kilderne i forkortet form.

Niels Christensen o. 1586-1669 var forarmet, og det er nærliggende, at opfatte ham som far til den næste fæster Jørgen Nielsen, men det kan ikke fastslås med sikkerhed. En vurdering af fadderne til Jørgen Nielsens børn, og hans fadderskaber iøvrigt, kan tyde på slægtsskab mellem ham og personer på Venø og Mors, samt i Humlum. Det udelukker dog ikke, at han kunne være søn af Niels Christensen.

Jørgen Nielsen o. 1641-1720 blev gift på Jegindø 1669 med Inger Madsdatter fra Nørre Raakier på Thyholm (KB). Det passer med, at han overtog fæstet efter Niels Christensen, der var død samme år (KB). Året efter blev Jørgens søn Niels født. Siden kom børnene Søren, Johanne og Inger. Familien havde ikke del i tidens børnedødelighed, før Søren druknede på fjorden 26 år gammel. Johanne blev i 1702 gift med Niels Nielsen i Stor Nørskov, og Inger blev i 1721 gift med Knud Nielsen i Søndergård (KB samt skifte 1720 efter Jørgen Nielsen i Lille Nørskov: børnene Niels og Inger på gården, Johanne i Stor Nørskov).

Niels Jørgensen 1670-1727 overtog sin fars fæste i 1720, og blev samme år gift med Else Nielsdatter (KB). Niels fik ingen børn, hvis man altså lige ser bort fra den datter, han i 1727 fik med sognepræstens kones brorsdatter Else Pedersdatter Krag. Niels døde kort efter denne noget pinlige begivenhed, og hans enkes videre skæbne er ukendt.

Povel Jensen overtog fæstet (fæsteprot.1728: Povel Jensen Soldat fæster Lille Nørskov af 2 td. 3 skp og 1 fd. efter Niels Jørgensens enke). Han blev født i 1701, og var søn af Jens Povelsen og Maren Andersdatter i Husted. Povel blev gift i 1729 med Johanne, der var datter af Anders Pedersen Sale og Maren Lasdatter i Bieregård. Det lykkedes kun Povel og Johanne at få en datter, inden Johanne døde i 1741. Herefter giftede Povel sig udensogns med Anne Vinter. De fik en datter Maren, der blev gift med Michel Sørensen i Ibsted Søndergård. Anne Vinter døde på Jegindø i 1781, men Povel Jensens skæbne kendes ikke.

Mads Jensen Raakier 1712-93 overtog fæstet (fæsteprot. 175?:Mads Jensen barnfødt i Raakier i Søndbjerg på Thyholm, men tjenende i Jegindø Præstegård, fæster Lille Nørskov efter Povel Jensen). Han blev gift på Jegindø i 1750 med Mette, der var datter af Christen Christensen i Stor Nørskov, og de fik sønnen Jens.

Jens Madsen var født 1753 i Lille Nørskov, og han overtog fæstet efter sin far, som boede hos ham (FT 1787, Nørskov: husbondens fader Mads Jensen, enkemand efter første ægteskab). Jens blev gift med Maren Christensdatter, og de fik fire børn. Fra 1792 blev Jegindø opmålt i forbindelse med udskiftningen, og Jens Madsen må have deltaget i Jegindøboernes skænderierne med landmålerne herom, før sønnen Christen købte gården (FT 1801, Nørskov: bonde og gårdbeboer Jens Madsen).

Christen Jensen var født 1782 i Lille Nørskov. Han købte i 1802 den matrikulerede gård nr. 22 (realreg. 28.6.1802: Christen Jensen, hartkorn 3 td. 5 skp. 2 fk.).

Realregistret indeholder de senere ejere:1821 Chr. Christensen Kjeldgaard 1831 Mette Jensdatter 1836 Niels Chr. Væver, 1837 Jens Chr. Poulsen, 1840 Jens Christensen Bentsen, 1846 Søren Poulsen Haar, 1851 Mads Isager.

Stor Nørskov

De ældste kilder er matriklen 1662, hvor fæsterne var Chisten Olufsen, Laurits Christensen, Michel Graversen og Mette Madsdatter, og matriklen 1664, hvor fæsterne var Laurs Andersens enke, Laurits Christensen, Michel Graversen og Jens Madsens enke. I matriklen 1688 var fæsterne Mads Lauritsen, Christen Lauritsen Bødker, Christen Olufsen og Niels Pedersen.

Christen Olufsen kan ikke være identisk med den senere fæstebonde i Stor Nørskov af samme navn, men var måske hans morbror. Fæstet blev antageligt overtaget af Laurs Andersen.

Laurits Christensen o. 1593-1674 var sandsynligvis far til Christen Smed i Ibsted Nørgård, Niels Lauritsen i Bøl gift med Karen Olufsdatter, og Anna Lauritsdatter gift med Jegindøs degn fra 1634-85 Michel Jensen o. 1603-85, der havde 11 børn. Denne degns efterslægt findes nærmest alle vegne på øen, men det er en helt anden historie, som måske kommer en gang i fremtiden. Fæstet blev antageligt overtaget af Niels Pedersen.

Michel Graversen o. 1596-1668 var sandsynligvis far til Maren Michelsdatter, der i 1674 blev gift med Christen Nielsen Raakier i Ibsted Nørgård, og til Christen Michelsen gift 1668 med Inger Sørensdatter, også i Ibsted Nørgård. Fæstet blev antageligt overtaget af Christen Lauritsen Bødker.

Mette Madsdatter o. 1596-1668 var enke efter Jens Madsen. Han er nok den ældst kendte fæster i Stor Nørskov, da han sandsynligvis var far til den Mads Jensen, som blev født i Stor Nørskov o. 1618, havde boet 50 år i Kjær, Rødding sogn på Salling, og kom tilbage til Jegindø, hvor han døde i 1703. Han var sikkert identisk med den Mads Jensen Kier, der i 1701 var fadder for Edel, datter af den senere fæster Jens Christensen. Fæstet blev antageligt overtaget af hans far Christen Olufsen.

Laurs Andersens enke. Laurs Andersen må mellem 1662 og 64 have fået fæstet efter den første Christen Olufsen i Stor Nørskov, og være død før 1664. Ellers er det svært at påvise, hvem de var. Enken kunne være den i Stor Nørskov afdøde Anne Jensdatter o. 1592-1674, hvorefter fæstet med nogen usikkerhed kunne være gået til en Niels Andersen gift 1675 med Bodil Olufsdatter i Nørskov, men der eksisterer intet bevis for at Niels var fæster i Nørskov. Fæstet blev antageligt overtaget af Mads Lauritsen.

Mads Lauritsen blev gift i 1680 med Bodil Olufsdatter efter hendes første mands død. Det var antageligt Laurs Andersens enkes fæste, som Mads overtog. Han fik et par børn, og havde fæstet i 1688, men herefter forsvinder familien sporløst. Fæstet blev antageligt overtaget af Niels Pedersen.

Christen Lauritsen Bødker o. 1640-90 var gift med Ovens Lauritsdatter. Han overtog o.1670 fæstet antageligt efter Michel Graversen. Christen og Ovens fik tre børn inden han døde. Sønnen Laurits blev i 1711 gift med Anne, en datter af Søren Jensen Pinnerup i Nørby og Maren Michelsdatter Degn. Ovens videre skæbne er ukendt. Fæstet blev antageligt delt på de senere to halvdele af Stor Nørskov.

Thinggården - matr.nr. 23

Denne gård må være den ene del af de oprindelige fire fæster i Stor Nørskov, samt et af de oprindelige to fæster i Lille Nørskov.

Christen Olufsen o. 1636-97 var gift med Anne Jensdatter, og de må være kommet til Nørskov o.1670. Christen Olufsen var bror til Jens Olufsen i Sønderskov, hvor der også boede en Christen Olufsen, der sandsynligvis var en morbror, måske endda identisk med den første fæster i Stor Nørskov af dette navn. Både Christen Olufsen i Nørskov og Christen Olufsen i Sønderskov var faddere i 1670 for Jens Olufsens datter Birgitte (KB, samt skifte 1720 efter Birgitte Jensdatter Sønderskov til fordel for Christen Olufsens børnebørn i Stor Nørskov). Christen og Jens Olufsen var sandsynligvis brødre til Bodil Olufsdatter gift med den anden fæster i Sønderskov Jens Pallisen, og Karen Olufsdatter gift med Niels Lauritsen i Bøl. Deres forældre var sandsynligvis Oluf Christensen i Dal og Anne Olufsdatter (fadd. Opl. i KB). Det må have været fæstet efter Jens Madsens enke Mette Madsdatter, som Christen Olufsen og Anne Jensdatter overtog. Det vides endnu ikke, hvem hun var, men jeg arbejder med en teori om, at hun var fra Ø. Assels. Deres eneste påviselige barn Jens blev født 1671 i Stor Nørskov, og før eller ved Søren Lauritsen i Lille Nørskovs død i 1685, må Christen Olufsen have overtaget også dette fæste.

Jens Christensen 1671-1720 overtog de to fæster efter sin far, og blev i 1698 gift på Venø med Mette Olufsdatter o. 1680-1718. Hendes forældre var Oluf Madsen på Venø og Johanne Jensdatter, der var søster til Peder Jensen, som i 1715 købte Bregnholt i Humlum sogn. Jens og Mette fik 10 børn, inden hun døde efter den sidste fødsel, og så i begyndelsen af 1720 indtraf tragedien. Den ældste datter Maren mistede benet ved en ulykke dagen før hendes trolovelse med Knud Nielsen fra Søndergård. Hun døde senere af sårfeber, men i mellemtiden var hendes far også død. Der var 4 overlevende børn, heraf den næstældste datter Edel. Livet skulle jo gå videre, så hun blev senere i 1720 gift med Christen Christensen Degn, som straks overtog fæstet. Alle værger på Jens Christensens side var døde, og børnenes interesser blev varetaget først af Mettes far Oluf Madsens halvbror Villads Madsen i Søndertoftskov, siden af hendes bror Jens Olufsen i Ugelev på Thyholm. De 3 små børn Christen, Anne og Oluf kom til Mettes bror på Venø (skifte 1720 efter Jens Christensen, samt div. kvitt. f. arv m.v.). Sønnen Oluf fik senere fæstet i Grusgård (RETTELSE pr. 4.1.2001: Oluf blev fæstebonde i V. Jølby, Dragstrup sogn på Mors, hvor han blev kaldt Oluf Jegind. Han døde 1795 og efterlod sig en omfattende efterslægt), og sønnen Christen fæstet på den anden del af Stor Nørskov.

Christen Christensen Degn og Edel Jensdatter overtog fæstet efter hendes far. Det blev nu regnet for den ene halvdel af Stor Nørskov. Christen var født i 1693, og var søn af Christen Michelsen Degn i Ibsted Nørgård og Maren, en datter af Michel Madsen i Nørtoftskov. Christen og Edel fik 6 børn, heraf datteren Mette, som blev gift med Mads Jensen Raakier, der fik fæstet i Lille Nørskov, sønnen Jens Christensen, der først blev forpagter af Jegindø præstegård, og senere af Ø. Søndergård i Søndbjerg på Thyholm, samt sønnen Anders Christensen, som fik fæstet i Stor Nørskov efter sin far.

Anders Christensen 1730-85 overtog i 1750 halvparten af sin fars fæste, og senere hele fæstet. Han blev gift i 1764 med Karen, en datter af Søren Sørensen Harbøl og Karen Michelsdatter i Ibsted Søndergård. Anders og Karen fik i 1765 datteren Maren, hvis mand overtog fæstet.

Claus Michelsen 1762-1836 var søn af Michel Sørensen og Maren Clausdatter Grud i Ibsted Søndergård. Claus overtog Anders Christensens fæste i 1787 mod at gifte sig med Maren. De fik i 1795 datteren Edel Katrine, der blev gift med Peder Jensen. Claus Michelsen var sognefoged, og han købte i 1802 den matrikulerede gård nr. 23 til selveje. Svigersønnen Peder Jensen overtog senere gården.

Senere ejere: 1824 Peder Jensen gift m. Edel Katrine Clausdatter, 1866 Jens Pedersen gift m. Maren Christensdatter Kilgaard, P. Christen Klausen gift m. Edel Katrine Pedersen, Aksel Klausen gift m. Johanne Mikkelsen, 1942 Richardt Bjerregaard gift m. Andrea Grud, 1946 Hovad Josefsen gift m. Elisabeth Christensen, og 1950 Anders Thing gift m. Mary Kirstine Klausen.

Nørskovgård - matr.nr. 24

Det er gården længst mod vest i Nørskov, der i dag opfattes som Lille Nørskov, men i virkeligheden må være den anden del af det oprindelige Stor Nørskov.

Niels Pedersen o. 1624-99 var gift med Else Nielsdatter o. 1620-1706. De må være kommet til Stor Nørskov fra et andet sogn efter datteren Kirstens fødsel i 1679 og inden matriklen 1688. Det må have været Laurits Christensens fæste de overtog. Datteren Kirsten blev i 1694 gift på Jegindø med Anders Nielsen fra Ørding på Mors. Hun døde allerede i 1696, og Anders Nielsen, der nu boede i Ibsted, giftede sig igen i 1702 med Anne Jensdatter fra Ø. Assels.

Det er nærliggende, at opfatte Niels Pedersen og Else Nielsdatter som forældre til den næste fæster Niels Nielsen. Det kan dog ikke påvises med sikkerhed. Jeg arbejder med en teori om, at de kom fra Mors, og havde forbindelse med slægten Øermand i Ørding og Sillerslevøer i Ø. Assels.

Hvis disse betragtninger svarer til virkeligheden, kan der være sammenhæng med Christen Olufsens kone Anne Jensdatter, og den senere første ejer af Nørskovgård Peder Nielsen Brun. Hans mor var født i Ørding, og hendes far var fra Sillerslevøer. De var begge "Øermænd". Gennem Bøl på Jegindø, ser der ud til at være slægtsforbindelse til Venø og Humlum, og hermed også til Jørgen Nielsen i Lille Nørskov. Måske var det ikke helt tilfældigt, at disse personer kom netop til Nørskov.

Niels Nielsen o. 1673- 1731 havde fra o.1700 fæstet på halvdelen af Stor Nørskov. Han havde en søster Mette, der i 1702 blev gift med Jens Christensen i Bierregård. Samme år blev Niels Nielsen gift med Johanne, der var datter af Jørgen Nielsen i Lille Nørskov. Niels og Johanne fik 4 børn, heraf sønnen Niels, som senere fik et fæste i Nørtoftskov.

Ved Niels Nielsens død blev hans halvdel af Stor Nørskov delt i to halvparter. Den ene halvpart overtog Niels Jensen, og den anden halvpart blev overtaget af Christen Jensen, der var bror til Edel Jensdatter gift med Christen Christensen Degn, som havde den anden halvdel af Stor Nørskov.

Niels Jensen 1699-1743 var søn af Jens Lauritsen og Maren Nielsdatter i Ibsted, som var kommet fra Veirum og Humlum. Johanne Jørgensdatter var fadder ved hans dåb, og Niels Nielsen forlover, da han i 1728 blev gift med Else Andersdatter. Niels Jensen havde et fæste i Ibsted Søndergård, hvor han boede, sammen med fæstet i Stor Nørskov.

Christen Jensen 1707-67 var født i Stor Nørskov, og var søn af den tidligere fæster Jens Christensen. Efter de sørgelige begivenheder omkring hans fars død i 1720, var Christen kommet til sin morbror på Venø. Nu kom han så tilbage og blev i 1732 gift med Maren, en datter af Adrian Jensen og Anne Michelsdatter Degn i Grusgård. Samme år overtog han halvparten af Niels Nielsens fæste, som Niels Jensen i Ibsted Søndergård havde den anden halvpart af, og da Niels Jensens enke Else Andersdatter døde i 1755, overtog Christen også denne halvpart, så han nu havde halvdelen af Stor Nørskov. Samtidigt overtog han fæstet i Ibsted Søndergård. Christen og Maren fik 3 børn, heraf Jens Adrian Christensen, som siden fik fæstet, og Anne Christensdatter, der blev gift med Peder Nielsen Brun.

Jens Adrian Christensen var født 1733 i Stor Nørskov, og overtog i 1759 fæstet på sin fars halvdel af Stor Nørskov, men han overtog tilsyneladende ikke sin fars fæste i Ibsted Søndergård. Jens Adrian flyttede dog hurtigt fra Nørskov til Bøl, og det gav i 1768 plads til svogeren.

Peder Nielsen Brun 1740-1812 var søn af Niels Pedersen Brun, som havde været karl i Ø. Assels præstegård, hvorefter han i 1728 fik et fæste i Ø. Assels, samtidigt med at han blev gift med Anne, der sandsynligvis var datter af Jens Nielsen Øer og Margrethe Jensdatter i Ørding. Niels Pedersen Bruns søster Karen var i 1738 blevet gift med Michel Adriansen Smed på Jegindø, der var bror til Christen Jensens kone Maren Adriansdatter i Stor Nørskov. Deres datter Anne blev i 1765 gift med Peder Nielsen Brun, som i 1768 overtog fæstet efter svogeren. Peder og Anne fik 6 børn, inden hun døde i 1785, hvorefter Peder giftede sig igen udensogns med Maren Nielsdatter. Han var lægdmand, og efter opmålingen 1792 i forbindelse med udskiftningen købte han den matrikulerede gård nr. 24 til selveje.

Gården gik i arv til sønnen Jens Pedersen i 1808, og i 1852 til hans yngste søn Lars Chr. Jensen. Herefter til hans datter Marens mand Jens Pedersen Madsen, der døde, hvorefter enken Maren Larsen Madsen havde gården, indtil sønnen Peder Jensen Madsen overtog den. Hans søn Jens Nørskov Madsen er den nuværende ejer af Nørskovgård.

Kilder, litteratur, m.v.

Kirkebøger fra Jegindø, Ørding, Ø. og V. Assels, Søndbjerg og Odby, Hjerm, Gimsing og Venø, Resen og Humlum, Guddum, Lime, Rødding og Krejbjerg sogne.

Folketællinger 1787, 1801, 1834 og 1855.

Matriklerne 1662, 64 og 88.

Realregistret, matrikelarkivet og matrikelkort.

Fæsteprotokol under Lund Hovedgård 1725-93

Skifter under Højris.

Trap Danmark, Årbøger for Thyholm og Jegindø, Peder Madsen "80 år på Jegindø", Acton Friis "De danske øer", Brunsgaard og Pedersen "Landet mod Nordvest", uddrag af slægtsbøger "Efterkommere efter Jens Christensen, husmand i Barslev" og "Slægten Jeppesen".

Demografisk rapport af Carl Otto Dahl Jeppesen, Tåstrup.

Diverse oplysninger fra Erik Knorborg på Jegindø, Cora Christoffersen i Odby og Hans Engmark i Viby J.